Sådan beregner du den forventede årsleje på en ejendom med Lejetjek+

Der kan være mange grunde til, at du vil beregne den forventede årsleje på en ejendom.

Du står måske overfor køb af en udlejningsejendom, hvor du skal vurdere det nuværende lejeniveau. Du overvejer at renovere og konvertere lejeboliger til 5.2-leje. Eller du kigger på at bygge nyt, og du skal finde ud af, om det skal være bolig eller kontor.

Uanset din grund giver en beregning af den forventede årsleje dig et værdifuldt indblik i en specifik ejendom eller grunds potentiale ved udlejning, konvertering eller udvikling.

Men hvordan får du den mest realistiske beregning?

Svaret er:

Med Lejetjek+.

Lejetjek+ beregner forventet årsleje på en ejendom baseret på data fra en kvart million aktive lejekontrakter, som EjendomDanmark har indsamlet, og det giver dig det bedste udgangspunkt for at vurdere potentialet i en ejendom.

Nu skal du høre hvordan.

Sådan virker Lejetjek+

Lejetjek+ er bygget på aggregeret data fra en kvart million aktive lejekontrakter, så du kan se beregnet lejeniveau for en hvilken som helst matrikel – både på kvadratmeterleje på enhedsniveau eller på hele ejendommen.

Beregningen tager højde for området, ejendommen ligger i, om ejendommen er ny eller gammel, om det er en bolig eller en butik, om den er stor eller lille, eller om den er nyindflyttet eller ej.

Udlejere, administratorer, investorer, udviklere, rådgivere og mæglere kan altså indhente beregnet lejeniveau efter anvendelsestype på en hvilken som helst placering i hele landet.

Vil du se Lejetjek+? Book en demo her.

Men du kan også simulere en case og dermed se, hvad du kan forvente i indtjening på en ny eller optimeret ejendom.

Beregn din forventede årlig lejeindtægt på en ejendom

Lejetjek+ indeholder et simuleringsmodul, hvor du kan eksperimentere med en ejendoms anvendelse, sammensætning og størrelse, og få et estimeret lejeniveau for den potentielle fremtidige ejendom.

Lad os lave en beregning af forventet årsleje på en helt konkret ejendom.

Vi tager udgangspunkt i adressen:

Reberbanegade 20
2300 København S

Her beregner vi det potentielle lejeniveau for en tom grund, men du kan simulere lejeniveauet for en hvilken som helst ejendom - uanset om du skal bygge nyt eller bygge om.

(Hvis du vælger en grund med bygninger, vil du se nøgletal for den eksisterende leje på ejendommen - her i eksemplet er der ingen tal, fordi grunden er tom.)

Tryk på ”+ ny simulering” for at lave en ny simulering.

Nu får du mulighed for at tilføje de enheder, som du har planer om for den specifikke ejendom.

I det her eksempel laver vi to enheder:

- Bolig

- Kontor

Du navngiver selv dine enheder og vælger derefter ’Type’.

Den forventede leje vil blive reguleret baseret på den lejereguleringstype, du vælger. Du kan vælge fire typer; Bolig (fri leje), Bolig (småhusudlejning), Bolig (lejedes værdi) og Bolig (OMK).

I det her eksempel vælger vi Bolig (fri leje).

Vi vælger, at både vores bolig og kontor bliver opført i 2023, og at begge er på 150 m2.

Når du har udfyldt alle felterne, trykker du ”genberegn”.

Sådan aflæser du beregnet lejeniveau for din ejendom

Nu har du simuleret en bygning og kan se beregnet lejeniveau for den specifikke grund i det aktuelle område.

Den forventede årsleje for Reberbanegade 20 er 543.750 kr., og du kan se, hvordan lejen fordeler sig på bolig og kontor for den specifikke ejendom.

Du kan se bundleje pr. m2, gennemsnitlig leje pr. m2, topleje pr. m2, total årsleje og en angivelse af, hvor præcis beregningen er.

Lad os dykke ned i, hvordan de forskellige beregninger er lavet.

Bundleje pr. m2

Det estimerede bundlejeniveau er målt i kr/m2/år. Bundlejen er defineret som 10%-percentilen i den beregnede lejefordeling.

Gennemsnitligleje pr. m2

Det estimerede gennemsnitlige lejeniveau er målt i kr/m2/år. Lejeniveauet er et areal- og afstandsvægtet gennemsnit af de udvalgte nabolejemåls kvadratmeterleje.

Topleje pr. m2

Det estimerede toplejeniveau er målt i kr/m2/år. Toplejen er defineret som 90%-percentilen i den beregnede lejefordeling.

Sikkerhed

Sikkerhed bliver beregnet på en skala fra 1-6 baseret på antallet af lejemål i beregningen samt afstanden til de lejemål. Det er altså en vurdering af, hvor præcis beregningen er ud fra mængden af data, der er tilgængeligt.

For vores eksempel med Reberbanegade har boligen 4/6, som betyder, at lejeniveauerne for enheden er baseret på 50-100 nabolejemål, der er i gennemsnit ligger 0,48 km. fra ejendommen.

Men kontoret har en sikkerhedsberegning på 5/6, hvilket betyder, at lejeniveauerne for enheden er baseret på 10-50 nabolejemål, der i gennemsnit ligger 0,2 km. fra ejendommen.

Et brugbart værktøj for mange

Du kan også simulere lejeniveauet for en ejendom, der allerede har registrerede enheder.

Så ændrer du i de eksisterende enheder og kan derefter beregne den forventede leje ved udvikling af ejendommen.

Simuleringsmodulet i Lejetjek+ er et brugbart værktøj for dig, der vil beregne forventet indtjening på en ejendom, vil undersøge markedet forud for køb eller udvikling af en ejendom, eller som vil optimere lejen eller se muligheder ved konvertering.

Se lejeniveauet for en ejendom, der er relevant for dig