Find nye ejendomme til din pipeline på få minutter

Du er på udkig efter nye ejendomme til din pipeline eller portefølje. Du har ikke en adresse, men du har en række kriterier for størrelse, placering eller anvendelse, som ejendommene skal leve op til.

Og nu skal du finde dem.

Det kan du gøre med den avancerede søgning i Estaid.

For du kan tilføje specifikke kriterier til din søgning, så du ender ud med en præcis liste over alle de ejendomme, der lever op til dine kriterier. Oven i købet på ganske få minutter.

Det er den hurtigste måde at finde:

1) En meget bestemt type ejendom i et specifikt område
2) Ejendomme, der ligner en ejendom i din portefølje
3) Ejendomme, der er blevet købt eller solgt af det offentlige.

Her kommer tre eksempler på, hvordan du kan finde nye, relevante ejendomme i Estaid.

Eksempel 1: Find en bestemt type ejendom i et specifikt område

Du er måske på udkig efter en placering til en ny butik, så her er plads og placering vigtig.

Ejendommen skal:

✔️ ligge i Aarhus
✔️ have et bygningsareal mellem 180 - 450 m2
✔️ have plads til mindst 30 parkeringspladser på grunden
✔️ være ejet af et selskab

Den søgning resulterer i 18 ejendomme.

En søgning på ejendomme i Aarhus der kan anvendes til butik

Det er altså 18 specifikke adresser over ejendomme, der er værd at kigge nærmere på, når du skal vælge placering til en ny butik. Viser det sig, at de 18 ejendomme ikke er helt rigtige, kan du justere på dine filtre og få vist de nye resultater med det samme.

Eksempel 2: Find ejendomme, der ligner en ejendom i din portefølje

Din portefølje består af nyere ejendomme med lejeboliger nord for København, og nu skal du finde ejendomme, der passer ind i din portefølje.

Du vil finde ejendomme, der:

✔️ ligger nord for København
✔️ anvendes til etagebolig
✔️ har mellem 12 og 25 enheder
✔️ seneste transaktion mellem 2018-2022

Resultatet er 45 ejendomme.

En søgning på etageboliger nord for København med mellem 12-25 enheder

Eksempel 3: Find ejendomme, der er købt eller solgt af det offentlige

Hvis du er på udkig efter ejendomme, der for nyligt er blevet solgt af det offentlige, kan du også finde dem i Estaid (det gælder også ejendomme, der er solgt af særlige ejerskabstyper eller helt konkrete selskaber).

Et eksempel kan være, at du vil finde ejendomme, der er blevet solgt:

✔️ af kommuner eller regioner
✔️ på Fyn
✔️ i første kvartal i 2022

Den søgning giver 41 ejendomme.

En søgning efter ejendomme Fyn, som er solgt af det offentlige i 2022

Eller du kan vende søgningen rundt og finde ejendomme, der er købt af regioner eller kommuner.

Du har tæt på 140 filtre, du kan vælge imellem, når du skal finde nye ejendomme i Estaid. Du kan koble alle filtrerne, så du får den mest præcise søgning og dermed en liste over ejendomme, som du kan arbejde videre med.

Et ekstra tip er, at du kan gemme ejendommene fra din søgning på en liste, så du nemt kan arbejde videre med dem senere - og dele dem med din kollega.

Vil du se, hvordan du kan finde nye ejendomme med Estaid?